Guldfinker
I naturen vælger guldfinken kanter og åbne områder, steder med træ- og buskvegetation som levesteder. Disse er ikke trækfugle, de fører en stillesiddende livsstil. Men hvis det er nødvendigt, og for at søge efter føde, kan de flyve over lange afstande, gruppere sig i små flokke. Grundlaget for guldfinkens daglige kost er planteføde og frø, mens voksne fodrer deres kyllinger ikke kun med planter, men også med insekter. Guldfinker bygger rede i krat af ukrudt, lette lunde, haver og beplantninger.
Guldfinker i naturen er ikke kun smukke fugle, men også nyttige hjælpere, der ødelægger et stort antal skadelige insekter.
Guldfinkens venlige gemyt, selskabelighed og intelligens gør dem til fremragende kæledyr. Disse fugle tilpasser sig let livet i fangenskab, er modtagelige for træning og kan endda mestre forskellige tricks, derudover glæder de deres ejere med smuk sang næsten hele året rundt.
Det er dog vigtigt at forstå, at wild carduelis ikke er egnet til en lejlighed. De forbliver vilde og vil aldrig synge i fangenskab. Guldfinker til hjemmepleje købes kun i dyrebutikker.
Guldfinke er sangfugle af finkefamilien, mindre end spurvefugle. Som regel overstiger guldfinkens kropslængde ikke 12 cm, og vægten er cirka 20 g.
Guldfinker har en ret tæt fysik, et afrundet hoved og en kort hals. Vingerne er af middel længde, næbbet er langt, konisk i form, rundt om dens base er der en bred rød maske, der står i kontrast til toppen af hovedet (vises kun hos voksne guldfinker og er fraværende hos unge). Fjerdragten er tæt og meget tæt, farven kan varieres, men den er altid lys og broget.
Halen, dele af vingerne og toppen af hovedet på guldfinke er traditionelt malet sort. Det er for denne ejendom, at fuglene blev krediteret med et dandy look. Mave, rumpe, pande og kinder er normalt hvide.
Både hanner og hunner er kendetegnet ved en lys farve, derfor er det ret svært at bestemme en fugls køn efter farve. Hunnernes farve er dog stadig lidt blegere, og de er mindre end hannerne i størrelse.
Guldfinker er meget mere tilpasset det russiske klima end kanariefugle og papegøjer, og har det godt derhjemme. De er let tæmmede, nyder kontakt med mennesker og betragtes som muntre, adrætte fugle.
Når man starter en guldfink, skal man huske på, at kun én repræsentant for arten kan leve i ét bur (eller voliere). Hvis du vil have flere guldfinker, skal du bruge flere bure. Dette forklares af det faktum, at guldfinker i fangenskab ofte er i konflikt, og angst og uro har en ekstrem negativ effekt på fuglens sundhed og velvære.
Guldfinkens bur skal være rummeligt (ca. 50 cm langt). Afstanden mellem stængerne bør ikke overstige 1,5 cm. Sidderne i buret er installeret i to niveauer. Guldfinken skal bruge en gynge, badedragt og beholdere til mad og drikke.
Buret skal placeres et lyst sted, beskyttet mod træk og direkte sollys.
Fra tid til anden skal guldfinker slippes løs for at flyve rundt i lokalet. Før du gør dette, skal du sørge for, at vinduerne i rummet er lukkede og forhænge, og at der ikke er kæledyr i nærheden, som kan skade fuglen.
Guldfinkeburet skal altid holdes rent. Bade- og drikkevand bør dagligt udskiftes med rent vand. Mindst en gang om ugen skal du udføre en generel rengøring af buret, grundigt vaske og desinficere både selve buret og hele dets inventar med sikre midler.
Grundlaget for guldfinkens daglige kost er en kornblanding, men nogle planter, grøntsager og insektlarver tilsættes også kosten. Som regel fodres fugle 2 gange om dagen i små portioner.
Guldfinker er almindelige i den europæiske del af Den Russiske Føderation, i Kaukasus, Sibirien, Kasakhstan og også i Centralasien.
Guldfinker synger ikke under smeltning.
Mere end 20 forskellige trillemuligheder er tilgængelige for guldfinker.
Guldfinkehunner synger smukkere end hanner.
I naturen er der mange typer guldfinker.
